Af Jørn Hansen
den 21. april 2024
Jeg kender ikke noget til Brians tidlige år, men året 1969 var på flere måder skelsættende. Ikke nok med at den første mand satte sin fod på månen, men Brian Isaksen meldte sig ind i klubben den 1. december. Man fristes til at sige, at det var ”a giant leap for Skakklubben Centrum”. I hvert fald fik begge hændelser stor betydning.
Allerede i foråret 1973 debuterede Brian på førsteholdet og samme år rykkede han op i klubbens mesterklasse. Oprykningen fra 1. klasse skete med manér, 17½ point ud af 19! Tilværelsen i klubbens mesterklasse og på 1. holdet blev af permanent karakter. Allerede i 1976 vandt Brian sit 1. af 8 klubmesterskaber og han spillede i alt 234 kampe (naturligvis suveræn klubrekord) på førsteholdet.
Brian blev hurtigt involveret i det organisatoriske arbejde i klubben. Utallige er de indlæg han har skrevet til klubbladet, som han selvsagt også i en årrække var redaktør for. Redaktørposten overtog Brian i øvrigt efter to andre skakkoryfæer her i klubben, Finn Larsen og Kaj Madsen. Og formandsposten bestred Brian også i mange år, 12 tror jeg det var.
Uden for klubben er Brian mest kendt for sit store arbejde med Vesterhavsturneringen, en turnering der fik meget stor betydning for udviklingen af internationale turneringer i Danmark. Brian var med helt fra starten i 1976 og gjorde sig gældende på mange måder. De første par år som spiller, men snart som en af de drivende kræfter bag turneringen i tæt samarbejde med Finn Larsen. Mange meget stærke spillere rundt i verden lykkedes det at give så gode betingelser, at de stillede til start i Esbjerg – og rejste glade herfra efter god behandling under turneringen. Også Wild West News, turneringens bulletin, stod Brian bag udgivelsen af. Både herhjemme og i udlandet blev der lagt mærke til Brian. Brian blev også formand for paraplyorganisationen Esbjerg Skak Union – i 20 år - og fik i 2004 Nordea Prisen for sin store indsats.
Desværre blev Brian for cirka 20 år siden ramt af sklerose og måtte opgive sit arbejde som lærer på Præstegårdsskolen. Sygdommen medførte også, at Brians aktiviteter i klubben blev færre, men han fortsatte ufortrødent med at spille på førsteholdet.
Selv om Brians dagligdag på mange måder er forandret af sygdommen, så er det altid en fornøjelse at besøge ham. Humøret fejler ikke noget og hvis du vil høre noget om klubbens historie, så er Brian altid god for en skrøne – eller tre!
På klubbens vegne vil jeg ønske Brian et stort tillykke med fødselsdagen og håber, at han får en dejlig dag.
Midt på formiddagen troppede jeg op hos fødselaren. Han havde allieret sig med Martin og Lene, som var i gang med at gøre morgenbordet klar. Hvis man gik sulten hjem, så var det selvforskyldt!
Brian var i et vældigt humør og snakken gik rundt om bordet. Og humør og snak blev på ingen måde dårligere, da formand Flemming lidt senere dukkede op, lidt forsinket pga. geocoaching!
Efter at de basale behov var blevet dækket, var der tid til at kigge på Brians nyindkøbte, flotte havemøbler, som Martin havde haft med. De var pakket ind efter alle kunstens regler, faktisk i en sådan grad, at bare udpakningen var en voldsom udfordring. ALT var viklet ind i pap, plast eller stof og tapet sammen til den store guldmedalje. Puha.
Og så skulle havebordet samles. Endnu en udfordring. Om den medfølgende vejledning med rette kunne kaldes en vejledning, kan nok give anledning til en del diskussion. Og diskuteret blev dér, men heldigvis kunne den forsamlede hjernetrust - efter mange svære overvejelser - til sidst melde om succes: Bordet kunne stå selv!!
Så var der tid til at Brian kunne indvie stole og møbler. Og det kunne passende ske, mens han pakkede gaver ud. Jeg kan ikke huske alle gaverne, men én der fik et smil frem på Brians læber, var Jan Løfbergs bind 2 om Bent Larsen.
Larsen-bogen satte gang i diverse fortællinger fra svundne tider, både om Bent Larsen, men også om andre skelsættende hændelser i klubbens historie, Guldagermysteriet ikke at forglemme. Brian kender løsningen på mysteriet, men han var ikke til at hugge eller stikke i, da vi forsøgte at få ham til at røbe alle detaljer. Man må sige, at Brian er standhaftig, men alligevel sad vi tilbage med et form for lettelse da Brian antydede, at når vi ses til næste runde fødselsdag - og kommer med tredje bind om Bent Larsen - så vil han måske ikke være helt så hemmeligshedsfuld. Os uvidende må bare håbe på, at Løfberg ikke kommer med et fjerde bind, for så spår jeg, at afsløringen udskydes yderligere et årti :-)
